| Medarbejdere |
|
Forsker
I januar 2010 forsvarede jeg min ph.d.-afhandling Teaterkunst og teaterpolitik. En analyse af sammenhængene mellem de kulturpolitiske rammer og den kunstneriske kvalitet hos egnsteatrene. I afhandlingen arbejder jeg grundlæggende med spørgsmålet: Hvordan påvirker de kulturpolitiske den kunstneriske kvalitet? For at besvare dette overordnede spørgsmål kombinerer jeg kulturpolitisk, organisationsteoretisk og teatervidenskabelig forskning. Afhandlingen, som også indeholder en historisk funderet analyse af egnsteatrenes aktuelle situation, danner fagligt udgangspunkt for mit nuværende projekt i regional scenekunstudvikling. Min faglige styrke er et bredt kendskab til den teaterpolitiske situation samt til især de egnsteatre, der medvirker i projektet. Jeg har siden 2006 indgået i et internationalt forskersamarbejde STEP - Project on European Theatre Systems, hvor 15-20 forskere fra en række mindre, europæiske lande forsker i teatrets samfundsmæssige funktion. Pt. arbejder vi blandt andet med at undersøge, hvilken betydning forholdet mellem det politiske og det kunstneriske felt har, samt på en direkte sammenlignende analyse af en bys teaterliv. Jeg har publiceret en række videnskabelige artikler, primært inden for det kulturpolitiske område. En komplet liste over publikationer kan ses på http://person.au.dk/draleh@hum. Louise er stoppet hos Scenekunstnetværket pr. 1. februar 2013. Projektkoordinator Mette Bjærge, projektkoordinator Jeg er uddannet dramaturg fra Århus Universitet med en overbygning i kulturel ledelse og internationalt samarbejde fra Universitetet i Barcelona. Jeg har opholdt mig godt og vel 4 år i Valencia, Spanien, hvor jeg havde mit eget kulturagentur FreeFromFire, der bl.a. stod for salg af forestillinger og turneplanlægning for det anerkendte catalanske teaterkompagni Tricicle. Jeg har desuden arbejdet som Strategy & Development Manager for the internationale teaterkompagni Goossun Art-illery. Ellers er det primært Århus, der har været rammen om min professionelle karriere, hvor jeg en årrække arbejdede som projektleder på Teater Katapult. Her stod jeg bl.a. bag Dramatisk Fertilitetsklinik, DramaBlitz, Manuskriptkonkurrencen Ordene ud af hovedet og ind på Scenen og den Nordiske dramatikbiennale DramaRama. Jeg har også været engageret på Entré Scenen, hvor jeg var ansat som projektleder på Turneplanen, et landsdækkende turnekontor søsat af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg og Festivalen Junge Hunde. Igennem de sidste år har jeg opbygget et solidt internationalt netværk gennem deltagelse i Space – Programmers on the Move, EFA- Atelier for Young Festival Directors, Ciatre- Come & See, IETM m.fl. |
Scenekunst netværket Midtjylland - C/O Randers Egnsteater | Mariagervej 10 - DK - 8900 Randers - tlf. +45 21354133 | koordinator@scenet.dk